Startside Indledning Beviser Bibelselvmodsigelser Koranselvmodsigelser Absurditeter i bibelen Absurditeter i koranen sataniske vers Prædestination? Litteratur L i n k s

 

Indledning

 

... til kilderne;

 

I denne hjemmeside bliver der henvist til skrifterne på følgende måde;

Bibelen. Først en forkortelse for selve bogen eller skriftet, der næst en henvisning til det pågældende kapitel i skriftet og til slut angivelse af verset.

   Et eksempel på en bibelhenvisning (kildehenvisning); Luk. 3:24, som altså betyder: Lukasevangeliet, tredje kapitel, fireogtyvende vers. Selve citatet kan se sådan ud;

Luk. 3:24 “ Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli,

Evt. kan kildehenvisningen angives til sidst i stedet. Den oprindelige skrifttype fra kilden kan enten være bibeholdt eller tilpasset. Andet eksempel, hvor der er flere bøger af samme navn, f.eks. Mosebøgerne. I så fald adskilles de med numre; første Mosebog (1 Mos.), anden Mosebog (2 Mos.) osv., et eksempel kunne være; 3 Mos. 17:3, som altså betyder tredje Mosebog, kapitel sytten, vers tre.

Koranen. Koranen er opdelt i kapitler, hvert kapitel kaldes en sura. Suraerne er igen opdelt i vers. Et eksempel på en koranhenvisning kunne således være; Sura 17:34, som betyder sura nummer sytten, vers nummer 34.

Haditherne. Haditherne er skriftlige traditioner og overleveringer om Muhammeds liv og levnet. Haditherne omhandler hvad Muhammed har gjort ved dén og dén lejlighed og i dén og dén situation og fungerer således som retningslinier for rettroende muslimer, som dermed kan finde vejledning i haditherne, hvis de oplever en lignende situation som en situation, Muhammed har befundet sig i et sted i haditherne. Dét, Muhammed sagde og gjorde ved dén lejlighed, står beskrevet i haditherne og Muslimerne kan derefter vælge at gøre det samme som Muhammed, hvis de er i en lignende situation. Der er ikke én hadithsamling, men mange. Der er stor diskussion blandt muslimer hvilken af samlingerne, der er den mest rigtige. Desuden diskussion om hvilke af historierne om Muhammed, der bør medtages i en samling; alle eller kun de relevante. Herudover diskussion mellem de to retninger indenfor Islam, sunni og shi'a hvilke de hver især anerkender.   

 

De vigtigste Hadithsamlinger:

 

Hadith – samlinger anerkendt af sunnimuslimer

 

  1. Sahih Bukhari
  2. Sahih Muslim
  3. Sunan Abi Da'ud
  4. Sunan al-Tirmidhi
  5. Sunan al-Sughra
  6. Sunan Ibn Maja

 

Hadith – samlinger anerkendt af shi'amuslimer

 

  1. Usul al-Kafi
  2. Al-Istibsaar
  3. Al-Tahzeeb
  4. Mun La YahDuruHu al-Faqeeh

 

 

 

 

Benyttede udgaver:

Bibelen

·            På dansk: Bibelen, Autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i 1992, © 1999 Det Danske Bibelselskab. På nettet: http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

·            På tysk: Die Gute Nachricht Bibel (Lutherbibel), durchgesehene Fassung in neuer Rechtschreibung, Copyright Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart.
På nettet:
http://www.bibel-online.net/bibelbuecher.html

·            På engelsk: The Holy Bible, King James Version, Authorised Version 1611, No copyright outside of the United Kingdom. På nettet: http://www.ebible.org/bible/kjv/  

 

Koranen.
   Koranen findes på dansk, men ikke i en officiel og videnskabelig udgave. Desuden er den ikke lagt på nettet, kun i uddrag her. Derfor har jeg brugt den norske udgave.

·            På norsk: Koranen, Norsk – arabisk utgave, tilrettelagt i oversettelse av Einar Berg, © Universitetsforlaget AS 1989. På nettet: http://www.islam.no/newsite/content/default.asp?Action=Koranen&nTopPage=2&nPage=60

·            På tysk: Der Heilige Koran, II IntraText-Ausgabe CT, Copyright Èulogos 2004. På nettet: http://www.intratext.com/X/DEU0018.HTM

·            På engelsk: THE MEANING OF THE GLORIOUS QURAN, by Mohammed Marmaduke Pickthall, Hyderabad-Deccan : Government Central Press, 1938. På nettet: http://sacred-texts.com/isl/pick/index.htm

 

Haditherne:

   Nogle udvalgte Hadither:

                      Engelsk:

                      http://www.ihsanetwork.org/

                      http://www.usc.edu/dept/MSA/reference/searchhadith.html

                      Tysk:

                      http://www.alhamdulillah.net/

 

... til artiklerne;

                      Hvad er en selvmodsigelse? Hvad er en fejl? Der findes sikkert utallige definitioner på disse ting; de, som der er brugt her på siden, er dem, som bedst stemmer overens med min egen opfattelse. En selvmodsigelse i en tekst er to passager i samme tekst, der oplyser om eller giver udtryk for to modstridende synspunkter eller informationer, således at begge synspunkter eller informationer ikke kan være sande samtidigt og derfor ikke kan bestå side om side. Jeg betragter selvmodsigelser i bibelen som interne selvmodsigelser, dvs. passager stridende mod andre passager og ikke mod f.eks. opfattelser udenfor bibelen, som anses for rigtige, omhandlende de samme ting. Det samme selvfølgelig med koranen.

   En fejl i bibelen eller koranen kan ligeledes opfattes som påstande, informationer mm. i skrifterne, som konflikter med fakta, videnskabeligt eller historisk. Hvad videnskabelige og historiske fakta angår, betragter jeg disse som etablerede hvis de er dokumenteret ud fra forskning eller kilder.

                      I øvrigt angående selvmodsigelser: Definitionen på en selvmodsigelse som værende to modstridende passage i samme skrift, som ikke kan stå side om side må ikke forveksles med det tilfælde, at to passager giver forskellige (ikke nødvendigvis modstridende) oplysninger om samme begivenhed, som udmærket er i stand til begge at bestå, uden at der er tale om selvmodsigelse. Disse eksempler, som jeg har valgt at benævne tilsyneladende selvmodsigelser, bliver ofte brugt som angreb på bibelen og koranen, men vidner i virkeligheden om ikke gennemtænkt bearbejdning fra opdagerens side, det er især mht. informationer om begivenheder, hvor tal eller mængder indgår. Et eksempel fra bibelen på en tilsyneladende selvmodsigelse;

 

Hvor mange efterkommere af Arak vendte hjem fra Babylon?

775

652

Ezra 2,5

Araks efterkommere 775;

Neh 7,10

Araks efterkommere 652;

   

Dette er ikke en selvmodsigelse i bibelen, selvom det umiddelbart kunne se sådan ud. Men tankegangen, som man skal overveje her, er, at hvis Arak havde 775 efterkommere, så havde han jo også 652 efterkommere. Han havde jo så bare yderligere 123 efterkommere, som der ikke står noget om, men derfor bliver det jo ikke en selvmodsigelse af dén grund! Det kan være der er nogle der er uenige med mig, og mener at der faktisk er tale om en selvmodsigelse alligevel, da der jo står to forskellige oplysninger om den samme begivenhed. Lad mig derfor give et eksempel;

   Peter holder 5 æbler i hænderne. Peters ven Mads kommer forbi og spørger; “hvad har du dér” og Peter svarer “jeg har 5 æbler”. Udmærket. Lidt efter kommer Søren forbi og spørger ligeledes; “hvad har du dér i hænderne” og Peter svarer; “jeg har 3 æbler”. Fint nok. Der var jo ingen af de to, der kunne se hvad han havde i hænderne, så de må tage hans ord for det. Lidt efter møder Søren og Mads hinanden. “Nå, har du også lige mødt Peter”, siger Søren, “han fortalte mig at han havde 3 æbler”. “”, siger Mads, “det var da underligt, til mig sagde han at han havde 5 æbler, så må han jo have modsagt sig selv eller løjet for én af os”.

   Har Peter løjet overfor én af dem? Nej, - det har han ikke; da han har 5 æbler, så har han jo også 3 æbler! Han har jo så bare yderligere 2 æbler, som han ikke fortalte Søren noget om, men at tilbageholde oplysninger er jo som bekendt ikke det samme som at lyve.

   Har Peter modsagt sig selv? Nej, - det har han ikke; han er kommet med to sande udsagn, som sagtens kan stå side om side uden at modstride hinanden; det er rigtigt at han har 5 æbler i hænderne, og det er også rigtigt at han har 3 æbler i hænderne.

Her er der altså hverken tale om selvmodsigelse eller løgn ved et af udsagnene. Alligevel er der sikkert mange, der i sådanne tilfælde tænker; da Mads og Søren spurgte, så mente de naturligvis, - underforstået, at det var antallet af æbler i alt, de ville have oplyst. Tja ... det er selvfølgelig rigtigt, at det virker underligt fra Peters side at han siger to forskellige ting til dem. Vores logik er indrettet således, at når vi spørger på dén måde, så mener vi selvfølgelig i alt, ikke bare nogle af dem. Enig! Jeg mener også helt klart at ovennævnte to passager giver bibelen et utroværdigt skær, idet det selvfølgelig ville have været mest oplagt og vidnet om størst troværdighed, hvis der havde stået det samme tal de to steder. Men pas på med at skelne; denne hjemmesider omhandler selvmodsigelserne i bibelen, ikke de passager, der gør den utroværdig. Alle disse såkaldte tilsyneladende selvmodsigelser, der som sagt mest optræder i forbindelse med talangivelser, har jeg derfor fjernet med hård hånd. Hvis du alligevel personligt stadigvæk betragter dem som selvmodsigelser efter din opfattelse, har du naturligvis ret til det. 

 

Startside Indledning Beviser Bibelselvmodsigelser Koranselvmodsigelser Absurditeter i bibelen Absurditeter i koranen sataniske vers Prædestination? Litteratur L i n k s